Byhavefestival

11. august kl. 14
Sveistrup

Byhavefestival, der starter med en koncert med bandet SVEISTRUP.


2 år efter lanceringen af debut-albummet ”All In/All Out” har bandet SVEISTRUP opnået et stærkt varigt aftryk i den danske musikcement og kan ikke længere overses. Efter et utal af succesfulde koncerter overalt i landet, bl.a. på SMUKFEST og JELLING MUSIKFESTIVAL i 2017, har nyheden spredt sig som ringe i vandet og gjort at publikums antal er vokset støt.
Musikken, der er skrevet og komponeret af bandet selv, har rødder i soul- og funk-verdenen og spilles med en nerve, der smitter:

-”SVEISTRUPs kærlighed til soul/funk skinner igennem og rammer de bagerste rækker blandt publikum. Det velspillende band spiller med en intensitet og power, der hiver alle med til fest.”

Og forsangerens vokal …….

-”Jeg tror ikke, der er én eneste mandlig fynsk sanger, der kan dét, Jakob Sveistrup kan med sin stemme. Han kan synge højt, lavt, dybt, varieret, sørgmodigt, sexet, soulet, poppet og rocket med den største selvfølgelighed. Hans vokalteknik er uovertruffen.”

I Maj måned i år udkommer bandets andet album ”In Your Face” og albummet er af branchefolk spået til at blive endnu bedre end det allerede flotte debutalbum.

Kort sagt er der lagt op til en stor musikalsk oplevelse, når SVEISTRUP gæster Byhaven i Ishøj d.11. august i år.

SVEISTRUP:
Keyboards: Lars Rahbek Andresen
Guitar: Dennis Flacheberg
Bas: Casper Bak Poulsen
Trommer: Johannes Gissel
Kor: Anna Hansen og Nanamarie Venca Reimar
Saxofon: Anders Bast
Trompet: Michael Mølhede
Trombone: Mikkel Aagaard
Leadvokal: Jakob Sveistrup

Efter koncerten står Kultur- og Fritidsudvalget, Medborger og Demokratiforum samt Ishøj Ungeråd for et program med spændende aktiviteter og boder (se mere om dette senere på www.ishoj.dk).

Gratis adgang.